MUSIK

Musik er for dig, som har en interesse for musik og gerne spiller et instrument eller synger. Du vil gerne arbejde med musik som fag både teoretisk og praktisk.

FOKUS

Vi arbejder med forløb indenfor musikkens grundelementer, rytme, melodi og harmoni. Omdrejningspunktet for undervisningen er sammenspil og spil på instrumenter. Vi arbejder også med digitalmusik på computer.

GODE MUSIKFACILITETER

Vi har adgang til gode musikfaciliteter, heriblandt et studie, hvor vi kan lave vores egne beats og indspille vores musik. Vi præsenterer den musik vi har arbejdet med, ved koncerter i løbet af året. Du vil få stor indflydelse på indholdet.

Musik kræver selvdisciplin og fællesskab, som er vigtige elementer i hele dit skolearbejde. Derfor kan dit arbejde med musikken positivt påvirke dit engagement i dansk, engelsk og matematik, og støtte dig til at nå dine mål.

Vi har et veletableret samarbejde med Sankt Annæ Gymnasium. Året afsluttes med en praktisk prøve i faget, hvor du vil få mulighed for at vise det, du har lært.